Fælles sag:
De offentlige forbund står sammen med de private forbund og omvendt!
Det er ikke kun de 745.000 offentlige ansatte, der har noget på spil i udsigten til storkonflikt på det danske arbejdsmarked.
Selvom staten, regionerne og KL tjener penge på en konflikt ved at spare lønudbetaling til de offentlige ansatte – så er der andre konsekvenser end at lønmodtagerne fratages deres løn.
De privatansatte kan nu dels se til at deres børn og pårørende ældre ikke får den velfærd, der er betalt via skatten.
Dertil vil de privatansatte kunne lugte til den røg, der blæser ud af regeringens/folketingets skorsten.
I 2013 lød lærerenes bekymring ifht. Den danske model:
Lærere er de første – hvem bliver’ de næste?
Det er derfor glædeligt at flere af de private forbund har tilkendegivet deres sympati og meldt om sympatiaktioner, hvis lockouten bliver virkelighed.
Som en murer udtrykte i sin tale ved demonstrationen på Blågårds Plads tirsdag den 20. marts:
Når vores børn fødes har vi ingen grund til at bekymre os – for I (læs=sundhedsvæsnets offentlige ansatte) er der!
Når vores børn skal i børnehave og vi tænker om det nu vil kunne gå godt, så er der ingen grund til at være bekymret – for I er der (læs=pædagogerne)
Når vores børn kommer i skole og skal lære om livet og oparbejde kundskaber og vi tænker vil det lykkes?
Så er der ingen grund til bekymring – for I (læs=lærerne) er der!
Når så Staten, regionerne og KL vil lockoute Jer og så I tænker shit – hvordan vil det nu gå?
Så skal I ikke bekymre Jer – For VI er der og bakker Jer op!
Snart dages det brødre – stå sammen for ingen kan vinde alene!
(Bragt i Bornholms Tidende onsdag den 29/3-18)
