Pressemeddelelse: Farvel KL?!

Farvel til KL?!

Det er meget bedrøveligt og utilfredsstillende, at store dele af arbejdsmarkedet nu står med udsigt til en større arbejdskonflikt med KL, som en af de optrappende parter – på det kommunale område.

Som kommunalbestyrelsesmedlem på Bornholm og dermed med-arbejdsgiver i Bornholms Regionskommunen kan jeg ikke acceptere, at KL ikke kan levere varen ‘ som fælles forhandler’ for det kommunefællesskab KL, ønsker at være.

Det er meget skadeligt for samfundet, arbejdsstyrken og tilliden til mange velfærds-opgaver, der i forvejen løses under presset økonomi pga. regeringens fastholdelse af et kommunalt skattestop!

Efter den meget skadelige konflikt for Folkeskolen, som KL var skaber af i 2013 , med en lockout at landets lærere, så har KL denne gang også valgt en helt forkert strategi ved at forhale reelle forhandlinger med henblik på at opnå et resultat i form af en løsning og dermed en overenskomst.

Folkeskolen lider stadigvæk under et dårligt omdømme med lav trivsel/arbejdsglæde og rekrutteringsproblemer, som nogle af konsekvenserne fra lockout og Lov 409.
Med de høstede erfaringer er det helt forkert, at KL fastholder en strategi, hvor medarbejderne bekriges.
De selvsamme medarbejdere, som den enkelte kommune har brug for gør deres allerbedste hver eneste arbejdsdag, hvor de løfter offentlige opgaver.

Jeg vil her udtrykke, at det er IKKE er en KL-strategi jeg kan tilslutte mig.

Sagt ganske kort, så har KL ikke leveret varen = en overenskomst.

Det er er derfor tid til at overveje nye veje til kommunale fællesskaber – i første omgang hvad angår fælles forhandlinger om de kommunalt ansattes overenskomster.
Chefforhandlerne fra (K) & (S) har fejlvurderet opgaven og lagt en forkert strategi i forhold til virkeligheden.

I stedet for at bekæmpe de kommunalt ansatte, så burde KL have værnet med respekt og i mødekommenhed overfor den uundværlige arbejdsstyrke, der holder hver enkelt kommune fungerende 24/7, døgnet rundt.

Der er desværre allerede sket meget stor skade i forhold til den tillid, der bør være til formen for aftaleindgåelse (hvordan vi indgår OK-aftaler) på det danske arbejdsmarked.

Det forekommer arrogant og useriøst, at KL på arbejdsgiversiden ikke kan/vil påtage sig det overordnede ansvar for at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter påbegyndes i god tid , så konflikt kan nedtones og til sidst undgås.

I stedet for at holde de faglige organisationer hen og spilde værdifuld tid ved ikke at forhandle i bl.a januar måned, så burde KL have løftet en dialog med regeringen om KL’s økonomiske ramme til OK-forhandlingerne med regeringen.
Dette med afsæt i, at KL tilsyneladende har oplevet de økonomiske krav til lønstigninger fra de faglige organisationer har ligget langt fra det, som KL har vurderet skulle være rammen.

Et reelt lønløft, som krav burde vel ikke komme bag på KL?

Den enkelte offentlige ansatte har givet meget svært ved at forstå sammenhængen mellem skattelettelser og effektiviseringer og så den tilbageholdenhed ‘skjulte’ udhulning af reallønnen, som udeblivende lønstigninger indebærer.

KL har ikke leveret varen og det bør hver enkelt kommune forholde sig aktivt til i forhold til fremtidigt samarbejde med KL.

Måske bør nye kommunale fællesskaber se dagens lys?

At undsige/bekrige de mange kommunalt ansatte i min kommune – Det bliver aldrig en arbejdsgiver- adfærd, som jeg vil være en del af!

I håbet om at KL nu tager hovedansvar og skeen i den anden hånd og får ‘landet’ en overenskomst!

Med venlig hilsen

Niclas Fick
Enhedslisten Bornholm

Kommunalbestyrelsesmedlem
Medlem af:
Social og sundhedsudvalget
Natur- & Miljøudvalget.