Lad mig starte med at sige: tak! Tak, fordi I er dukket op her i dag. Tak, fordi I vil være med til at demonstrere imod Israels krig i Gaza, imod hvad der mest af alt ligner et folkemord imod en civilbefolkning, der hverken kan komme væk – i sikkerhed, få nødhjælp, mad, vand eller livsnødvendig lægebehandling.
Tak, til de utroligt mange, der er har deltaget i de seneste demonstrationer – rundt omkring på Bornholm. Opbakningen her tror jeg faktisk godt, vi kan tillade os at kalde for historisk. Så tak, fordi vi kan mødes og sammen forsøge at råbe vores folkevalgte på Christiansborg og regeringen op og kræve, at de sætter Israel stolen for døren.
I løbet af de seneste måneder har der været hundredvis af demonstrationer landet over, og mange tusinder mennesker har gang på gang deltaget i markeringer for våbenhvile og fred. Det er et vigtigt netværk, der er bygget op, og som har forgreninger over hele verden. I al den rædsel, som vi hører om fra Palæstina, er det det lille gran af opmuntring, der er: At vi er rigtigt mange – på Bornholm, i Danmark, i Verden, der ønsker, at Israel skal stoppe sin krig imod den palæstinensiske civilbefolkning.
For Israel skal naturligvis, som alle andre lande, leve op til de helt basale humanitære regler, der er beskrevet i Geneve-konventionen, og som pålægger lande at beskytte og skærme enhver civilbefolkning imod krig. Det er ikke, hvad Israel gør i øjeblikket eller hvad Israels præmiereminister, Benjamin Netanyahu har gjort på noget tidspunkt – i denne gengældelsesaktion for Hamas’ forfærdelige angreb og drab på 1.200 mennesker, d. 7. oktober sidste år. Israel gør derimod civile til mål i krigen, og det må en hver, der går ind for medmenneskelighed, en hver, der sætter sin lid til retsprincipper, en hver, der tror på værdien af menneskerettigheder, vende sig imod. Og Israel tilsidesætter også en hver proportionalitet. Mere end 31.000 mennesker er blev dræbt, mere end 20.000 af dem er kvinder og børn, mere end 72.000 mennesker er såret, mere end 2 mio. mennesker er internt fordrevne, og omfanget af civile bygninger, der er ødelagt, har for længst overhalet de værste bombardementer under 2. verdenskrig.
I stedet for at skylle international lov og menneskerettigheder ud med badevandet, som man måske kunne være fristet af i frustration, fordi Vesten så tydeligt opererer med dobbelte standarder og kun synes, at det er de andre, der skal leve op til dem, så må vi netop insistere på, at international lov skal overholdes – af fjender og af venner, at menneskerettighederne skal overholdes – af fjender og af venner. Det er med de værktøjer, vi skal skabe en bedre, mere fredelig og retfærdig verden.
USA’s præsident, Joe Biden gav i sin State-of-the-Union-tale i sidste uge luft til et initiativ, hvor USA ville bygge en midlertidig havn i Gaza, så man kan sikre leveringen af nødhjælp, mad, vand og medicin. Det høstede et stort bifald i USA’s kongres, men kære venner, det kommer til at tage 60 dage, før en sådan havn er etableret. Og er der nogen, der sidder med nøglerne til at stoppe Netanyahu og Israel, så er det USA. Var det ikke for USA, ville Israel slet ikke have noget militær. Bidens træk er et figenblad, der tjener et indenrigspolitisk formål i præsidentvalgkampen – og som samtidigt gør det muligt for Israel at fortsætte sin krig, fortsætte med at udsulte og dræbe palæstinenserne. Der er kun én løsning: at våbenhvilen starter med det samme, at forhandlingerne for freden starte med det samme.
Der er også værktøjer herhjemme. I Lystrup ved Aarhus er der aktivister, der blokerer indgangen til våbenvirksomheden Terma, der leverer mere end 80 mission-kritiske dele til såvel de F-16 og F-35-fly, som Israel bruger i deres bombardementer. Lad os sende en hyldest til de seje aktivister.
Vær opmærksom, når du køber ind og boykot israelske varer. Det drejer sig om avocadoer, søde kartofler, citrusfrugter, dadler, vin, der er produceret fra illegale bosættelser på Vestbredden.
Og fortsæt med at deltage i demonstrationerne, så bliver vi ved med at indkalde til dem!
