Af Morten Riis, medlem af kommunalbestyrelsen og folketingskandidat for Enhedslisten Bornholm
Den gamle, græske filosof Sokrates er kendt for at skulle have sagt, at intet fornuftigt menneske vil udtrykke sig på skrift. Måske er det årsagen til, at han ikke efterlod sig nogle skrifter. Men der er også en selvstændig pointe i netop dette forhold.
Det er hovedsageligt igennem eleven Platon og dennes dialoger, at vi kender Sokrates, som en vis deltager i forskellige dialoger, hvor to eller flere parter forsøger at indkredse sandheden om et emne – for eksempel kærlighedens natur, som i dialogen Symposion.
Den sokratiske pointe er den, at vi kun gennem dialogen kan nærme os en sand forståelse af verden, hinanden, os selv. Det skrevne ord fastlåser en bestemt anskuelse og udbreder denne. Dialogen søger sandheden i samspillet med andre og forsøger at drage en konklusion herefter – hvis det lader sig gøre.
Ikke desto mindre må vores kultur siges at have bevæget sig i en meget skriftdomineret retning siden Sokrates, siden Johann Gutenbergs opfindelse af trykkekunsten i 1400-tallet, masseudbredelsen af bøger og aviser, opkomsten af internettet og udbredelsen af sociale medier. Faktisk i sådan grad, at hvis Sokrates i dag skulle siges at have ret – ja, så måtte der ikke være mange fornuftige mennesker tilbage.
For hvem er snart ikke på Facebook eller Instagram, har en blog eller gør på anden måde deres influence gældende. På den måde er vi blevet nogle enormt individualiserede sandhedsvidner – uden det helt store dialogiske ophæng.
I en nær fortid, hvor medierne i vid udstrækning faktisk medierede den offentlige debat – det var jo her den foregik! – fungerede redaktionerne på godt og ondt som det sted, hvor udsagn blev balanceret. Men helt så dominerende er nyhedsredaktionerne ikke længere for den samlede, offentlige debat.
En glædelig undtagelse fra den skriftlige og dialogafkoblede samfundsdebat er faktisk vores eget Folkemøde. Her er der faktisk – i hvert fald lejlighedsvis mulighed for at komme i dialog med hinanden om væsentlige emner og blive klogere. Selvfølgelig sker der også mediering fra arrangører og værter, men vi har dog her lejlighed til at tale sammen. For hvor gør vi snart det? Mødes og taler med hinanden?
Det er kun ved stædigt at fastholde dialogen, at vi kan nærme os sandheden og på baggrund af den træffe rigtige, nogle gange uperfekte, nogle gange blot de mindst ringe beslutninger. Alternativet er, at vi aldrig udsætter vores anskuelser for dialogens virkelighedstjek og vokser os længere væk fra hinanden. Og mon ikke, det er et af delelementerne i den demokratiske krise, som for eksempel USA befinder sig i pt. Narrativerne er kommet ud af kontrol, og fake news er blevet til, at vi alle kan opfinde vores egen virkelighed.
Gæstelederen er bragt i Bornholms Tidende 21. juli 2022
