Af Laura Kofod, medlem af kommunalbestyrelsen for Enhedslisten
Efter sommerferien begynder arbejdet med et tillæg til Bornholms erhvervsstrategi, der skal sætte retning for erhvervsudviklingen i forbindelse med den kommende energiø. Debatten har kørt længe, så det er på høje tid, at ideerne bliver konkrete og kommer ind i et politisk rum, hvor der er mulighed for åbent at tage den demokratiske samtale om Bornholms fremtid.
En kæmpe grøn omstilling er påkrævet – også hvis vi ikke selv sætter os i førersædet, så vil et forandret klima med stærke naturkræfter diktere en omstilling af menneskers liv på jorden – herunder erhvervslivet på Bornholm. En rapport fra CRT viser, at 3.000 bornholmske arbejdspladser er ‘klimaeksponerede’. Det vil sige, der er risiko for, at de forsvinder med den grønne omstilling. Det drejer sig om job i både landbrug og industri og udgør en brændende platform for grøn erhvervspolitik på Bornholm.
Energiøen kan betyde, at historisk store investeringer er på vej til Bornholm, og lige nu sætter mange lid til udviklingen i halen på den for at nå den politiske målsætning om at nå 42.000 indbyggere. Men rigtigt mange forhold omkring energiøen er usikre, og skal vi fremtidssikre Bornholm, gælder det om ikke at få bygget luftkasteller, men i stedet satse på et mere solidt hus. Estimater fra CRT, baseret på interviews med nogle af aktørerne bag nogle af de planlagte power-to-x-projekter i Danmark, peger på, at energiøen kan skabe 900 varige job på Bornholm. Cirka halvdelen skal blive til som følge af verdens største power-to-x-anlæg, der modtager strøm ikke kun fra energiøen, men også to tilsvarende store vindmølleparker øst og syd for Nexø, som der igen er stor usikkerhed omkring. Skal anlægget være mindre, så bliver antallet af nye job det også. Et andet, men meget relevant problem, er, at de positive klimaeffekter af power-to-x er tvivlsomme, og man må derfor spørge sig selv, om det giver mening at rette grønne investeringer den vej? Samtidig har de seneste måneder vist, at det økonomiske grundlag for energiøerne, der skulle have været udgiftsneutrale, smuldrer på trods af en ny aftale om, at Energiø Bornholm må koste op til 17,6 mia. offentlige kroner. Det kan ikke undgå at skabe usikkerhed. Især ikke når beregninger vurderer behovet for statstilskud til at være næsten dobbelt så stort.
