Af Morten Riis, medlem af kommunalbestyrelsen og viceborgmester for Enhedslisten
Når udgifter og indtægter er i ubalance, er der grundlæggende to måde at gå til værks. Enten må man nedbringe sine udgifter eller øge indtægterne. Det gælder i vores almindelige, hjemlige husholdning, og det gælder for den kommunale økonomi. Ofte vil man være nødt til at gøre begge dele, og det har også været gjort for Bornholms Regionskommunes vedkommende i en lang årrække.
Og fordi hver budgetlægning i de ti år, jeg i hvert fald har siddet i kommunalbestyrelsen, har taget udgangspunkt i det såkaldte sparekatalog, forsøgte forligspartierne bag budgettet for 2023 netop også at introducere nogle nye, indtægtsgivende og balanceforbedrende forslag: indenøs løsninger på særlige anbringelsestyper, hjemtagelser af mindre håndværksopgaver, udlejning af tilflytterboliger, bedre kommunal flådestyring – for nu bare at nævne nogle af dem. Det er ikke alle indtægtsforslag, der endnu er løbet i gang, men retningen er ikke desto mindre rigtig.
Det lykkedes os ikke med budgettet for 2023 at få skabt balance i årene efter ’23, hvorfor årets opgaven – altså budgettet for 2024, også minder meget om det seneste og de mange forgangne års opgave. Vi tog med andre ord hul på at løse noget af ubalancen, men en del forestår endnu. Værktøjerne er hovedsageligt de samme, tidligere nævnte to.
Vi er nok en del bornholmske kommunalpolitikere, der havde håbet, at udligningsreformen fra 2020 var kommet Bornholm mere til gavn, end den endte med at gøre. Ud over fortsat at fokusere på at skabe tilflytning og fastholde herboende på Bornholm, sikre arbejdspladser, skole- og dagtilbud af høj kvalitet og ikke mindst boliger til nuværende og kommende bornholmere, må enhver bornholmsk kommunalpolitiker efter min mening også minde sig selv og deres landspolitiske kollegaer og partifæller om, at udligningsreformen ikke løste den ulighed, den var sat til at løse. Det vidner den ekstraordinære store pulje til vanskeligstillede kommuner, der i år er på 730 mio. kr. også om.
‘Har man penge, så kan man få’. Sådan lyder det i børnesangen, og det gælder også i kommunalpolitik. Kommuner med store indtægtsgivende virksomheder, med få ældre og børn belønnes med udligningsreformen, og det vil på sigt trække kommune-Danmark i en meget skæv retning.
Men har man penge, i form af en solid kassebeholdning, er det også muligt at foretage investeringer, der kan reducere driftsudgifterne på sigt. En sådan investering vil et køb af nye el-busser f.eks. være. En stor udgift ved køb, men også en stor årlig driftsbesparelse.
Uanset hvordan budgettet for 2024 lander, vil det fortsat være klogt ikke at forringe serviceniveauet, men kigge på hvordan vi i regionskommunen kan få en klogere drift, øge indtægtssiden og forbedre balancen. Det vil vi i Enhedslisten have fokus på.
Indlægget er bragt som gæsteleder i Bornholms Tidende onsdag d. 26. juli 2023
