Af Laura Kofod, folketingskandidat for Enhedslisten
Størstedelen af befolkningen i Gaza, mere end 1.7 mio., er lige nu på flugt uden nogen steder at flygte hen, fordi Israel bomber i hele landet og grænserne er lukkede. Mere end 15.000 mennesker er allerede slået ihjel, knap halvdelen er børn.
De sidste seks dage har en skrøbelig våbenhvile muliggjort at nødhjælp – rent vand og medicin kan komme ind i det sønderbombede område, hvor mangel på helt nødvendige forsyninger betyder sygdom og død for dem der ikke allerede er ramt af bomberne. Men Unicef melder at forsyningerne er helt utilstrækkelige til at afhjælpe det kæmpe behov.
I mens optrapper israelere deres angreb på palæstinenserne på den besatte Vestbred, hvor 241 er slået ihjel siden 7. oktober.
På trods af alt dette vil den danske regering ikke arbejde for en permanent våbenhvile. De taler om humanitære pauser, som om bomberne ville være gavnlige eller retfærdige, hvis de bliver udskudt et par dage.
Det er helt forkert. Hvad forestiller de sig kommer til at ske? At der bliver fred når Israel har bombet hver eneste hamaskriger sammen med tusindevis af civile? At der bliver fred når alle palæstinensere i Gaza sulter? Når alle børn vokser op med traumer og uden deres forældre og søskende? Bomber og blokade er ikke opskriften på fred, det er tværtimod vejen til endnu mere krig og ufred.
For at sikre fred og retfærdighed er der brug for det stik modsatte. Der er brug for øjeblikkelig permanent våbenhvile, der er brug for nødhjælp. Og der er brug for et stop for Israels blokade og besættelse af Palæstina.
Overalt i verden går mennesker på gaden med krav om at stoppe Israels overgreb på Palæstina. Ledende politikere forsøger at gøre protesterne til et isoleret københavnerfænomen. Men det er ikke rigtigt. Bevægelsen for våbenhvile og retfærdighed er bred og landsdækkende. Folk går i demonstrationer og holder støttearrangementer fra Aalborg til Sorø og også på Bornholm har der været demonstrationer. På lørdag (idag) indkalder elever fra højskolen igen demonstration i Rønne på Store Torv kl. 12. Jeg håber vi bliver mange, der vil være med til at sende en klar besked: Vi vil have fred og frihed også til Palæstina – der er brug for permanent våbenhvile nu.
Indlægget er bragt i Bornholms Tidende lørdag d. 2. december 2023
