Igen køreplaner på alle stoppesteder

Et forslag om,  igen at sætte  køreplaner op på alle stoppesteder blev besluttet i Natur- og Miljøudvalget den 5. januar 2021.

Niclas havde i samarbejde med et andet udvalgsmedlem stillet forslaget, der i første omgang blev udsat i december 2020, idet et flertal i udvalget ville have undersøgt, om BAT’s brugerråds medlemmer ville være enige i ønsket på trods af, at disse medlemmer skarpt har kritiseret, at BAT fjernede køreplanerne.

Reaktionen fra brugerrådet kom prompte, at det var på høje tid, og at det flere gange var lovet brugerrådet, at det ville ske.