Vejen til bedre klimaregnskab går også gennem mindre forbrug og intelligent forbrug.
I debatten om Bornholms fremtidige energi-infrastruktur har det ikke skortet på fantasifulde forslag til den nye kommunalbestyrelse.
Mens nogle foreslår at opføre store moderne landvindmøller ved Rytterknægten, betvivler andre nytten af overhovedet at beskæftige sig med klimapolitik på kommunalt plan. Atter andre sætter spørgsmålstegn ved CO2-beregningerne og effektiviteten af eksisterende vind- og solteknologi.
Imidlertid er der en vinkel, som næsten ikke berøres i debatten: At vi ved at nedsætte vores forbrug ikke alene kan reducere vores energiudgifter, men også vores CO2 udledninger og dermed styrke Bornholms selvforsyningsgrad.
Offentlige indkøb er mere end blyanter og vådservietter
En ny undersøgelse fra tænketanken Concito (Klimabrief#3) viser, at den offentlige sektor i Danmark indkøber varer, tjenesteydelser og store anlægsopgaver for årligt 310 mia. kroner, men at der kun stilles grønne krav i 24 procent af de offentlige indkøb. Så her er der mange lavthængende kommunale frugter at plukke på miljø og klima-området, idet EU licitationsregler tillader at der stilles skrappe miljø-og klimakrav ved offentlige indkøb.
Kommunen kan som stor aktør konsekvent stille krav til reduktion i energi- og ressourceforbruget ved bygge- og anlægsentrepriser, til leverandører af transportydelser, til besejling, til fødevareleverandører mv. Samtidig kan kommunen sætte bindende mål for energireduktion til sine egne virksomheder og indføre standarder for holdbarhed og bortskaffelse af materialer, samt kræve grønne regnskaber eller kædeansvar af sine leverandører.
Kommunen kan konsekvent indtænke energibesparelser og krav til bæredygtighedsstandarder i såvel materialevalg som udførelse i forbindelse med større bygge- og anlægsentrepriser.
Kommunen kan begynde at beregne total- og livscyklus-omkostninger; dvs. gennemtænke, hvordan man kan anvende og genanvende en given dims lige fra den anskaffes til den kasseres. Hvilke affaldsprodukter den frembringer under anvendelse og når den kasseres. Hvordan man kan genanvende dimsen og dens affaldsprodukter. Det vil give både grønne og sorte tal på bundlinjen.
Kommunen kan være meget mere opsøgende og opmuntrende i sin rådgivning om energireduktion i forhold til virksomhederne i fremstillings-, transport- og landbrugssektorerne og pålægge vore forsyningsselskaber den samme rolle i deres rådgivning om energireduktion af de private virksomheder. Forsøg her på øen har allerede vist at der ved få enkelte tiltag kan hentes reduktioner på op til 20% i energiforbruget, hvilket også er med til at give virksomhederne en bedre likviditet.
Kommunen skal fortsat arbejde på en mere robust lokaløkonomi ved at prioritere lokale indkøb og støtte op om mere selvforsyning med lokalt producerede varer. Dette gælder specielt lokale fødevarer. Kommunen kan i samme forbindelse iværksætte en undersøgelse af hvilke transaktioner der følger i kølvandet, når en enkelt krone bruges på Bornholm. Det kaldes “multiplikatoreffekten” og dækker over at kroner brugt lokalt, gør det muligt at der også laves en hel masse andre forretninger i kølvandet på de forbrugte kroner. I dag producerer bornholmere blot 5% af øens fødevarebehov. Resten er importeret.
Bornholm kan kortere sagt vise vejen til et bedre klimaregnskab gennem mindre forbrug og intelligent forbrug med sin offentlige indkøbspolitik på alle områder. Det vil tilføje et hverdagsnært ben til BGI-projektet og gøre Bornholm til pioner på grønne indkøb.
Mikael Benzon, Kirkevej 16, Rutsker
