Uden (rent) vand, intet liv!

Selvom mange af os nyder at fremhæve Bornholms skønne og forskelligartede natur, så viser en national opgørelse, at vi i 2020 lå helt nede på en 25. plads, når man sammenligner de forskellige kommuners naturindhold (det såkaldte naturkapitalindeks).

Havde jeg levet for 80 år siden, havde jeg uden for mine vinduer på et område på blot et par km2 haft udsigt til ikke bare én, men hele seks små søer, et par bække, og tre enge, der ville stå under vand en stor del af året. Det fremgår af kort, som ligger på BRK’s hjemmeside. Om sommeren ville der have været kvækken fra frøer og en livlig færden af alskens fugle, bier og andre insekter. Der ville have været vilde blomster og urter, og vandet i min brønd ville have været til at drikke. Sådan er det ikke mere. Hvor engene var, er der i dag en foder-ørken, hvor der dyrkes hvede og byg til den enorme husdyrproduktion. Søerne og de små vandhuller er pånær et enkelt blevet drænet og fyldt op, og de kvælstof-nøjsomme vilde urter og blomster er væk. Aftenerne er stille pånær sangen fra et par solsorte og svalernes kalden. Selv i den nærliggende skov langs en større å, har den kvælstofelskende ramsløg nu fået overtaget over de mere nøjsomme anemoner.

Selvom mange af os nyder at fremhæve Bornholms skønne og forskelligartede natur, så viser en national opgørelse, at vi i 2020 lå helt nede på en 25. plads, når man sammenligner de forskellige kommuners naturindhold (det såkaldte naturkapitalindeks). Forklaringen på den lave placering skal netop findes i det åbne, dyrkede land, som jo udgør lige knap 60 procent af Bornholms samlede areal. Her scorer Bornholm lavt i forhold til andre kommuner. Og ikke nok med det: Udviklingen går også den forkerte vej. Fra 2015 til 2020 faldt Bornholms score for naturindhold i det åbne, dyrkede land fra 7,92 point til 6,01 point ud af 100 mulige. Altså et ganske betydeligt fald.

Står det til Enhedslisten, skal denne udvikling vendes. Som kommune, og i samarbejde med foreninger som Danmarks Naturfredningsforening og med landbruget, skal vi have genetableret nogle af de mange overdrev, enge og søer, vi har mistet gennem de seneste årtier. Og vi kommer heller ikke uden om, at vi – ligesom resten af Danmark – har en forpligtelse jf. også den seneste landbrugsaftale til at nedbringe udledningen af kvælstof til vores luft og vandmiljø. Også dette bør være en vigtig miljø- og naturpolitisk prioritet for en kommende kommunalbestyrelse. Det vil ikke alene gavne vores vandmiljø, men også vores biodiversitet og folkesundheden helt generelt.

Helle Munk Ravnborg

Kandidat til kommunalbestyrelsen

 

Indlægget er bragt i Bornholms Tidende 15. november 2021