Lad mig starte mig at sige tak til jer, der er dukket op her i dag.
Man kan i mere end én forstand sige, at de højere kræfter ikke er med os.
Desto vigtigere er det, at vi på trods af den ene eller anden storm er mødt op for at sende et klart og utvetydigt opråb om, at vi ikke vil have udenlandske tropper udstationeret på Bornholm eller for den sags skyld noget andet sted i Danmark.
Det er kun nogle få dage siden – ni faktisk, at statsminister Mette Frederiksen fra spejlsalen i statsministeriet annoncerede, hvad hun selv kaldte et nybrud med mange årtiers ikke-stationeringspolitik på dansk grund. Med hendes egne ord vil det betyde, at der vil være amerikanske soldater i Danmark på “både kortere og længere sigt”.
Der blev fra spejlsalen lavet adskillelige henvisninger til en lignende og for statsministeren åbenbart forbilledlig aftale, som Norge og USA har forhandlet i en årrække.
Den blev endeligt formuleret sidste år og slår bl.a. fast, at “Norge frafalder førsteretten til at udøve strafferetslig jurisdiktion over medlemmer af amerikanske styrker”.
Amerikanske soldater, der begår ulovligheder i Norge, vil altså ikke blive retsforfulgt i Norge, men i USA.
De norske myndigheder kan ifølge den norske aftale heller få ikke indsigt i, hvilke våben USA har med ind i landet. Her har statsministeren og forsvarsministeren – ham den nye, Bødskov, der lige nåede at komme ud af skatteministeriet, før det blev bredt kendt, at han måske ikke havde sagt alt det, han vidste om hybridbiler – de har begge været ude og bedyre, at atom-våben – ja, der sætter man foden ned! Det komme USA alligevel ikke til at have på dansk jord.
Se et virkeligt nybrud ville jo være, hvis man rent faktisk kunne tage både danske statsministre, forsvarsministre, trafikministre… – kunne tage dem og USA på ordet.
Hvis vi rent faktisk kunne tro på hvad, de sagde.
Der ER jo allerede amerikansk militær til stede på dansk jord. USA har været på Thule-basen siden 1943.
Og USA HAR jo allerede haft atom-våben på dansk jord! De havde fire brintbomber i Thule i 1958.
USA har desværre adskillelige gange misbrugt vores tillid.
USA benægtede også, at man havde CIA-fly på dansk jord. Men det ved vi jo nu er usandt. CIA-fly med fanger til USA’s retsløse fængsel i Guantanamo i Cuba, hvor der sidder fanger uden nogensinde at komme for en dommer. Fanger som ifølge menneskerettighedsorganisationer bliver udsat for tortur og misbrug.
To demokratiske præsidenter har lovet at ville lukke Guantanamo, men de sidder der altså stadig, fangerne.
Og i 2003 stod USA’s tidligere udenrigsminister, Colin Powell forud for Irak-krigen i FN’s Generalforsamling – foran alle verdens ledere, og jeg tror, at hele verden, resten af os andre fulgte med på fjernsynet, og fremlagde det ene konstruerede stykke ”bevismateriale” efter det andet. ”Beviser”, der endte med at danne grundlag for NATO-landenes årelange krig i Irak.
Men lad os nu så bare antage, at vi kunne stole på USA, og samtlige danske ministre – jeg kan se, at I ser skeptiske ud, men gå nu med på tanken – ja, så ville det stadig være en rigtig dårlig idé, at sige ja til at udstationere udenlandsk militær i Danmark.
Det ville være en afgivelse af suverænitet.
Vi kan naturligvis ikke have en situation, hvor danske myndigheder ikke har mulighed for at følge op på f.eks. en mistanke om begåede ulovligheder.
Vi kan ikke klippe et stykke ud af vores landkort og sige, her gælder lov og ret ikke. Og helt personligt ville jeg da være meget bekymret, hvis det hul i landkortet over retsstaten Danmark skulle være Bornholm.
Jeg ville faktisk også været bekymret for udstationeringen af amerikanske tropper på Bornholm ud fra et militært perspektiv. Enhedslisten er jo ikke noget militaristisk parti, men grundlæggende mener vi dog, at dansk militær skal bevogte dansk jord. Hvis USA begynder at udstationere tropper på vores kaserner eller opretter baser på dansk jord – ja, så ville de jo være legitime militære mål for modparten i de konflikter, som USA på et eller andet givet tidspunkt måtte være i. Ønsker vi virkelig det? Og hvor lang tid vil disse udstationeringer vare? Vil USA nogensinde igen trække sig tilbage?
Mette, som nogen kalder hende, sagde også noget andet, der i spejlsalen. Hun sagde, at timingen med konflikten mellem Ukraine og Rusland var helt utilsigtet. Altså – der har ifølge statsministeren ikke være udenlandske tropper i Danmark i 70 år, og så vælger man at offentliggøre, at man har indledt forhandlinger med USA om udstationering af tropper i Danmark midt i en krise, der for mange ligner begyndelsen på en ny kold krig.
Naturligvis er der en grund til, at man annoncerer det netop nu. Der er brug for at vise Rusland, at USA er tæt på, at den danske regering, USA og NATO-landene er klar til militær oprustning, krigshandling om nødvendigt.
Se det kan Rusland jo svare på på to måder. De kan enten trække sig tilbage og i hvert fald i handling sige undskyld. Eller de kan optrappe.
Jeg ved godt, at Søren Pind og andre ultrakonservative helst vil banke rust af deres gamle verdensbillede og slå den danske venstrefløj i hartkorn med Rusland – ja, alt det, de grundlæggende bare ikke kan li’ eller er bange for. Men vi nærer i Enhedslisten altså ingen som helst tiltro til Putin. Vi har kritiseret Ruslands bombardementer i Syrien. Vi har kritiseret Ruslands krænkelser af menneskerettigheder – overfor såvel systemkritikere som LGTB+personer. Vi har i Folketinget stemt for sanktioner af Rusland, da de annekterede Krim-halvøen. Ja, vi er gået længere end de fleste, og faktisk også problematiseret noget, der gør lidt ondt på de andre: Vi har sagt nej til gasledningerne i Østersøen.
Jeg tror ikke, Putin kommer til at sige undskyld. Hverken i ord eller handling.
Og det er faktisk en anden grund til, at vi ikke vil have udenlandsk militær på Bornholm eller noget andet sted i Danmark. Grunden til at vi også får rynker i panden, over de F-16 fly, der nu står ude i lufthavnen.
Hvad er det for en spiral, vi er med til at sætte gang i?
Gør vi verden til sikrere sted ved at opruste, mobilisere, eskalere, konfliktoptrappe?
Det er på tide, at vi finder den diplomatiske værktøjskasse, som Danmark sammen med de andre nordiske lande i så mange år har været berømt for – finder den frem igen. For det ER dialog, forhandling, diplomati – og ja ikke mindst afrustning, der kan få konflikter til at deeskalere.
Tror du Putin, vil lytte til os? Kan jeg næsten høre, nogen sige. Ikke før vi også lytter til Rusland. Hverken Rusland eller vores såkaldt nærmeste allierede, USA har helt uplettede renomméer, som I ved, men dem til trods – er det altså vores pligt at bringe dem til forhandlingsbordet og holde dem der. Vores pligt at sikre, at vi går ad dialogens vej.
Når der opstår tilspidsede situationer, som den Europa lige nu befinder sig i, så sker der ofte nogle helt bestemte ting:
– Der opstår et narrativ, hvor man, hvis man ikke er med den ene part, så bliver man beskyldt for at være med den anden part.
– Der sker også ofte det, at rigtigheden af de oplysninger, der cirkulerer i offentligheden, bliver mere tvivlsom – bliver farvet af siderne i konflikten.
– Og så sker der det mærkelige, at det at have pacifistiske tendenser, at ville freden, bliver noget af det farligste, man kan mene.
Men ro på, venner. Der er storm over Europa. Vi må holde hovedet koldt og hjerterne varme.
Vi er mange, der vil freden. Bare i dag – ja, selv i dag står der folk som os i Århus og København og vil det samme.
Det er hverken første eller sidste gang, vi kommer til at fryse vores røv i laser for fredens skyld, og når stormen har lagt sig, vil det vise sig, at vi har haft ret i at sige:
nej til udenlandske tropper på Bornholm og dansk jord
nej til at gøre Bornholm til et militært mål
nej til optrapning og oprustning
nej til et polariseret verdensbillede
og ja til fred, dialog og sameksistens.
God storm!
Morten Riis
