I forbindelse med redningen af det lukningstruede slagteri i foråret var en af redningsplankerne udvidelse af svineproduktionen. Der produceres pt. omkring en halv million svin på Bornholm og man ønsker at øge med 80.000.
Der ligger nu hos BRK 2 ansøgninger om udvidelser på hhv. ca. 12 000 og ca. 13 000, dvs. næsten en tredjedel af den forventede øgning. To meget store udvidelser.
Samtidig falder landbrugseksporten kraftigt på grund af EU’s sanktioner mod Rusland, og landbruget betegnes fra flere sider som dybt forgældet, – nylig kunne man høre en landbrudsrådgiver i DR udtale, at hvis vi ikke holdt op med at kritisere landbruget for bl.a. manglende dyrevelfærd, ville man op leve et stigende antal selvmord bland landmænd. Det lyder dybt problematisk.
I samme periode vokser debatten om MRSA-smitte voldsomt. Det viser sig at 4 danskere er døde og over 2000 er smittede med MRSA i 2013. Undersøgelser viser, at mere end hver femte pakke svinekød i supermarkederne indeholder MRSA til trods for, at man fra landbrugets side har søgt at fastholde, at bakterien ikke findes i kød.
Den 18. september kunne DR Nordjylland berette, at mindst 10 spædbørn var smittede med MRSA af forældre, der arbejde i svinebesætninger, med betændelsesinfektioner i ører og øjne som resultat.
Der hersker vel ikke længere nogen tvivl om, at de multiresistente bakterier, herunder MRSA, skyldes anvendelse af antibiotika i landbruget, især svineproduktionen, som står for 78 % af al antibiotikaforbrug, svarende til 91 tons (2013) et tal som har været og fortsat er stigende.
Skal man da ikke medicinere syge grise? Jo, det skal man.
Men for det første skyldes sygdom oftest produktionsformen. Smågrise tages fra soen alt for tidligt med diarré til følge. Så medicinerer man. Men ikke bare de syge grise. Af nemhedshensyn medicineres hele flokken. Ikke af en dyrlæge, men af landmanden selv. Udover at syge smågrise forhåbentlig bliver raske er der en sidegevinst: antibiotika virker som vækst fremmer: når en gris er behandlet for 2-3 kr. øges den tilvækst som meget, at afregningsprisen bliver ca. 10 kr. højere.
På Bornholm produceres der årligt mere end dobbelt så mange svin i forhold til areal end i det øvrige land. Dels indebærer det problemer med den store mængder gylle, men det må også øge risikoen for smitte væsentligt. Jo tættere dyr (og mennesker) lever, jo større er smitterisikoen.
Det kommer til at tage meget lang tid, at løse problemet med MRSA. Det løses ikke med håndvask og støvleskift, men en reel politisk vilje og en stor indsats, såvel fra myndighederne som fra erhvervet selv. Det er på høje tid, at der tages fat.
Bornholm markedsføres som turist-ø og sågar som gourmet-ø! Er det ikke på høje tid, at tage fat på en produkts- og kvalitetsudvikling, der kan leve op til dette, fremfor konstant at fokusere på kvantitet? Man skaber ikke kvalitet blot ved at sætte ordet “bornholmer” foran et produkt. Der er decideret “renomé-snyltning” og falsk varebetegnelse.
