Et bud på en erhvervsudvikling, der styrker lokalt forankrede virksomheder og tilfører værdi til det, Bornholm har at byde på.
Af Helle Munk Ravnborg, medlem af kommunalbestyrelsen
Med Power-to-Vækst strategien som omdrejningspunkt for Plan- og Udviklingsstrategien for Bornholm er der en stor risiko for, at ’alle æg lægges i én kurv’, og det endda en kurv, som næppe kommer til at stå på Bornholm.
I stedet ønsker Enhedslisten, at den kommende Plan- og Udviklingsstrategi skal fremme en erhvervsudvikling, der tiltrækker og styrker lokalt forankrede virksomheder og tilfører værdi til det, som Bornholm har at byde på: en enestående beliggenhed, gode råvarer, unikke landskaber og en solid håndværkstradition. Til gavn for Bornholm.
“Med på visionen”
”Kom nu med på visionen”, skrev Claus Larsen-Jensen til mig på en facebook-tråd i sidste uge.
Den vision, jeg blev opfordret til at dele, var visionen om opbygningen af en PtX-industri på Bornholm og etableringen af en erhvervspark for energitung industri i tilknytning til den planlagte Energiø Bornholms landanlæg ved Sose.
Det er den vision, som et flertal i Kommunalbestyrelsen med Socialdemokratiet og de Konservative som de ivrigste fortalere lige nu er villige til at fæste deres lid til som dét, der skal skabe arbejdspladser og udvikling på Bornholm, og som de derfor foreslår som omdrejningspunktet for Bornholms Plan- og Udviklingsstrategi for de kommende fire år.
Hvorfor ikke?
Der er mange grunde til, at jeg og Enhedslisten Bornholm ikke kan støtte op om den vision.
Helt grundlæggende virker det ganske risikabelt ’at lægge alle sine æg i én kurv’ og basere Bornholms kommende Plan- og Udviklingsstrategi så enstrenget på noget, der for det første ligger et godt stykke ude i fremtiden, og for det andet i stigende grad ser tvivlsomt ud.
Gennem det seneste halve års tid, har stadig flere centrale aktører på energifronten nemlig sat spørgsmål ved, hvorvidt etableringen af kablet fra Bornholm til Sjælland giver samfundsøkonomisk og energiforsyningsmæssig mening. Etableres kablet ikke, så er Tyskland på nuværende tidspunkt den eneste reelle aftager af strøm fra havvindmøllerne ud for Bornholm, hvorfor flere nu slår til lyd for, at der skal kunne etableres direkte forbindelser til udlandet fra havvindmølleparker etableret på dansk havbund.
I dette perspektiv kunne forudsætningerne for etablering af PtX og anden energitung industri på Bornholm pludselig være væk.
‘De store’ advarer
Hvad der kommer til ske er uvist, men lige nu virker det mest seriøst at indtænke disse scenarier i en kommende Plan- og Udviklingsstrategi for Bornholm.
Samtidig har store danske aktører som CIP og Ørsted de seneste måneder nedskaleret, udskudt eller helt droppet satsningen på PtX i Danmark. Heller ikke dette synes imidlertid at gøre indtryk på fortalerne for Power-to-Vækst strategien som omdrejningspunkt for udkast til Plan- og Udviklingsstrategien for Bornholm.
Arbejdspladser
Dertil kommer, at det er ganske tvivlsomt, at etableringen af PtX og en erhvervspark for anden energitung industri vil kunne føre til et antal arbejdspladser, der på nævneværdig vis vil kunne bringe os i nærheden af at målet om 42.000 indbyggere på Bornholm.
Endnu er langt de fleste PtX-anlæg, som der barsles med i Danmark og resten af Europa kun etableret på tegnebrættet eller som mindre forsøgsanlæg. For eksempel er det forsøgsanlæg, der netop er blevet indviet i Ramme i Jylland på kun 10 MW.
Derfor bygger tallene for beskæftigelseseffekten af PtX industrien på beregninger foretaget med afsæt i erfaringer fra lignende brancher. Rambøll har på denne baggrund regnet på beskæftigelseseffekten fra en planlagt etablering af et 300 MW PtX-anlæg på Lolland. Her forventer Rambøll en samlet varig beskæftigelseseffekt på 55 årsværk over den 20-årige driftsperiode, svarende til 2,75 årsværk pr. år.
Forestiller man sig, at brinten ikke bare eksporteres direkte, men videreforarbejdes til enten metanol eller ammoniak, så stiger beskæftigelseseffekten til 160 årsværk for den samlede periode, svarende til 8 årsværk pr. år.
Overfører man de tal til Bornholm og antager, at der ikke er nogen stordriftsfordele ved at etablere et for eksempel dobbelt så stort anlæg, så kunne etableringen af et 600 MW anlæg til produktion af ammoniak altså forventes at generere 16 arbejdspladser i driftsfasen. Det er et tal, vi i Enhedslisten har meget svært ved at forbinde med de udsagn, der er kommet fra blandt andre Claus Larsen-Jensen om, at PtX og en erhvervspark for energitung industri vil skabe ’mange nye arbejdspladser’.
Derfor har vi spurgt, hvad disse antagelser bygger på, og selvom Claus Larsen-Jensen fortæller, at der ’ligger rapporter om disse mulige grønne arbejdspladser’ ved etablering af PtX med mere, så er det endnu ikke lykkedes at få at vide hvilke rapporter, der henvises til – ud over rapporten fra CRT, som bygger på de ovennævnte tal fra Rambøll.
Udbygning af havvind
I Enhedslisten er vi ikke i tvivl om, at der kommer til at ske en markant udbygning af havvind i Østersøen de kommende år – og heldigvis for det!
Vi er heller ikke i tvivl om, at en stor del af de vindmøller, der skal rejses i Østersøen, kommer til at blive skibet ud fra Rønne. Dette potentiale er de bornholmske virksomheder, blandt andet igennem samarbejdet i Offshore Center Bornholm, i fuld gang med at udnytte, og det er godt!
Fødevarer, kunsthåndværk med mere
Vi er imidlertid også sikre på, at Bornholm fortsat har et kæmpe potentiale i forhold til at udvikle produktionen af lokale, sunde, velsmagende og klima- og miljøvenlige fødevarer hele vejen fra jord til bord.
Bornholm har også et kæmpe potentiale i forhold til at bygge videre på den succes, som det bornholmske kunsthåndværk lige nu fremviser, og vi mener, at Bornholm har et kæmpe potentiale for at videreudvikle turismesektoren i en mere grøn, mere klimavenlig og mere lokalt forankret retning.
Selvom hvert jordbrug, hvert mosteri, charcuteri, bryggeri, keramikværksted, vandretursarrangørvirksomhed, eller pensionat, og de mange håndværkervirksomheder, der hver dag skaber og forbedrer de fysiske rammer for borgere og virksomheder, hver for sig kan synes som en dråbe i havet, så skal vi ikke glemme, at det netop er disse små virksomheder, der skaber en stor del af beskæftigelsen.
Den seneste erhvervsanalyse for Bornholm fra 2018 viser, at knap halvdelen af de godt 2000 personer, der i 2015 var beskæftigede på nye bornholmske arbejdssteder, etableret i perioden 2009 – 2015, var ansat i små virksomheder med mellem en og tre ansatte.
Vil vi en udvikling på Bornholm til gavn for de mange og til gavn for Bornholm, og hvis vi vil det nu og ikke først om 10-15 år, så er der derfor al mulig grund til at støtte op om og skabe rammerne for at etableringen og udviklingen af lokalt forankrede virksomheder, der tilfører værdi til det, Bornholm har at byde på, og ikke ensidigt satse på at etablere en PtX-industri på Bornholm.
Debatindlægget er bragt i Bornholms Tidende 16. september 2024
