Med SVM-regeringen har et ’landevejsprincip’ for transport af strøm lange udsigter.

Af: Helle Munk Ravnborg, medlem kommunalbestyrelsen (Enhedslisten)

2025 ser desværre ikke ud til at blive nogen undtagelse: Bornholm ligger fortsat på en suveræn førsteplads, når det gælder prisen for at få transporteret strøm til vores boliger og små virksomheder – også kendt som nettarifferne.

Faktisk forventes en bornholmsk husstand med et årligt strømforbrug på 4.000 kWt i 2025 at skulle betale knap 3.800 kroner i nettarif, inklusive abonnement, hvilket er godt 1.850 kroner mere (!) end hvad en gennemsnitlig dansk husstand forventes at skulle betale.*

Konsekvenser

Sådan har det været de seneste år og det har desværre store sociale, økonomiske og klimamæssige konsekvenser.

Ikke alene går det hårdt ud over pengepungen og konkurrenceevnen for de i forvejen trængte bornholmske borgere og små virksomheder. Det er også med til at øge den geografiske ulighed i Danmark. Og så mindsker det tilskyndelsen hos den enkelte familie eller virksomhed til at flytte energiforbruget væk fra forurenende og klimaskadelige energiformer og over på grøn strøm. Altså det stik modsatte af, hvad vi ønsker os som samfund.

Arbejdet med at ændre tingene

Det er noget skidt og netop derfor har Kommunalbestyrelsen på Enhedslistens foranledning peget på problemet, først, i 2023, over for Forsyningstilsynet og dernæst, i 2024, over for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Her opfordrede vi til, at man overvejede at udarbejde en udligningsordning, et ’landevejsprincip’, for transport af strøm, der skulle bidrage til at udligne geografiske og demografisk betingede prisforskelle på tværs af Danmark.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget valgte at sende vores henvendelse videre til ministeren på området, Lars Aagaard, og efter hans svar at dømme er der fra den nuværende regerings side desværre næppe udsigt hverken til en anerkendelse af problemet eller vilje til at finde en løsning.

I sine kommentarer** til Kommunalbestyrelsen henvendelse beder Lars Aagaard os forstå, at vi bor på en klippeø, og at det derfor er mere besværligt at grave kabler ned på Bornholm end andre steder i landet. Dernæst giver ministeren sig til at opliste de forhold, som Trefor Elnet Øst nævner på sin hjemmeside som noget, der gør det dyrere at transportere strøm på Bornholm, sammenlignet med i ’Trekantsområdet’, hvor søsterselskabet Trefor står for transporten af strøm.

Det er forhold som et større nettab og et mindre antal kunder og en mindre mængde transporteret strøm pr. kilometer kabel. Alt sammen velkendte geografiske og demografiske forhold, som jo netop er baggrunden for vores opfordring til at udforme og indføre et landevejsprincip for transport af strøm.

Kæden hopper af

Så langt, så godt, for nu hopper kæden for alvor af.

For når nu ministeren – og med ham regeringen – anerkender, at de geografiske og demografiske forhold ER medvirkende til de enorme prisforskelle for transporten af strøm på tværs af Danmark uden i samme åndedrag at udtrykke vilje til at afsøge muligheder for at udligne disse prisforskelle, ja så betyder det jo, at regeringen accepterer, at den grønne omstilling skal være dyrere i tyndt befolkede områder, hvor indkomsterne også ofte er lavest.

Med andre ord: Regeringen nikker til at øge, snarere end at mindske den geografiske ulighed i Danmark. Det kan ikke være rigtigt!

Opfordring

Derfor opfordrer vi Folketingets politikere, og ikke mindst medlemmerne af Klima-, Energi- og Forsyningstilsynet, til at sætte foden ned, og kræve, at der sættes gang i et arbejde med at udforme en udligningsordning – et ’landevejsprincip’ – for transport af strøm.

Et princip, der udligner geografisk og demografisk betingede forskelle i omkostninger for transport af strøm i Danmark samtidig med, at det grundlæggende og sunde princip om, at de danske lokale elnet naturligvis skal drives så omkostningseffektivt som overhovedet muligt, opretholdes og gerne også styrkes.

For i lyset af det bredt forankrede politisk ønske at mindske den geografiske ulighed i Danmark, kan det vel næppe være hensigtsmæssigt at øge den geografiske ulighed, når det gælder muligheder for at blive en del af den grønne omstilling.

Skribentens dokumentation, markeret i teksten

* Beregnet på baggrund af opgørelser og datasæt udarbejdet af Nicolas Kofoed Jørgensen (nicolaskj.dk).

** Ministerens kommentarer kan læses på Folketingets hjemmeside, som svar på KEF alm. del, spørgsmål 507, dateret den 10. oktober 2024.

mere fra samme område