Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 15/10/2024
19:00 - 21:00
Når solen skinner på solcelleparken ved Bodilsker og vinden får vindmøllerne ved Sose til at dreje rundt, produceres der masser af strøm. Men her er problemet: Indtægterne fra vindmøllerne havner på Bornholm, mens overskuddet fra solcellernes strøm ender uden for Bornholm – ja, endda uden for Danmark. Forklaringen ligger i ejerskabet!
For at styrke vores lokale samfund og økonomi er det vigtigt at have fokus på ejerskabet og gøre, hvad vi kan, for at fremme det lokale ejerskab.
Hvordan kan vi gøre dette samtidig med, at vi skaber nye muligheder for øens erhvervsliv? Den debat vil Enhedslisten Bornholm gerne tage op!
Vi inviterer til en spændende aften om, hvordan vi fremmer lokalt ejerskab og styrker Bornholms økonomi gennem grønne energiløsninger.
Hvornår: 15. oktober 2024, kl. 19 – 21
Hvor: Bornholms Højskole
Hvem: Kim Tobiasen, tidligere filialdirektør i Sparekassen Kronjylland og nu selvstændig energi- og lokalsamfundsrådgiver i forbindelse med grønne energiprojekter
Kim Tobiasen har rådgivet kommuner og landsbyer om, hvordan de kan blive medejere af sol- og vindprojekter. Han vil dele sin erfaring med, hvordan vi kan sikre, at indtjeningen fra vores lokale energiproduktion forbliver på Bornholm, og hvordan grønne fællesskaber kan skabe nye erhvervsmuligheder.
Kom og få indsigt i, hvordan lokalt ejerskab kan styrke vores økonomi og bidrage til en grønnere fremtid. Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig på [email protected].
Debatten er den første i en række af erhvervstræf, som Enhedslisten Bornholm afholder hen over efteråret og vinteren. Vores mål er at inspirere borgere, iværksættere og virksomheder til at fremme en erhvervsudvikling, der øger den lokale værdiskabelse og forankrer ejerskabet lokalt – til gavn for Bornholm.
Vi glæder os til at se dig!