Hvad mener Enhedslisten Bornholm om muligheden for besparelser på ældreområdet?

 

Hvad mener Enhedslisten Bornholm om muligheden for besparelser på ældreområdet?

Information fra Enhedslisten Bornholm vedr. beslutning i kommunalbestyrelsen om udarbejdelse af et sparekatalog.

I torsdag stemte Enhedslisten ja til et forslag om, at der udarbejdes et sparekatalog til evt. brug, hvis budgettet på Sundheds- og Socialområdet (SSO) ikke kan overholdes.

Hvorfor stemte Enhedslisten for forslaget om, at der udarbejdes et sparekatalog?

I Enhedslisten har vi et ønske om at skabe forbedringer og at tage et ansvar for det.

Vi stemte som mange bornholmere godt ved NEJ til besparelser på 82 mio. på ældreområdet for år tilbage.
Lige nu ser vi resultaterne af denne kæmpe besparelse.

I bund og grund har vi den tilgang, at der er for få penge til at løse opgaverne samlet set på SSO.

Der bør den nuværende kommunalbestyrelse forholde sig til og finde en ansvarlig løsning på.

I Enhedslisten Bornholm finder vi det uansvarligt at lade økonomien skride helt frem til næste budgetlægning.
Hvis der ikke ses på økonomien nu kunne det betyde, at der skulle ske besparelser også på andre områder i kommunen. Hovsa-løsninger ville så blive valgt i stedet for løsninger, der kunne arbejdes grundigt med via et muligt besparelseskatalog.

Vi ser det sandsynligt, at der må findes penge i kommunekassen til at dække de ca. 10 mio., der mangler. Det er i hvert fald sikkert, at Enhedslisten vil gøre et grundigt politisk arbejde – inden vi tager stilling til om der kan og skal spares eller tilføres penge til ældreområdet!

Pva bestyrelsen

Niclas Fick
Ø-Bornholm
Medl. af Sundheds & Socialudvalget