Til kommunalbestyrelsesmødet d. 16. februar foreslår Enhedslisten Bornholm, at sætte gang i en debat med det formål at genindføre bopælspligt i de byer, hvor der er folkelig opbakning til det.
- Det foreslås, at kommunen igangsætter en høringsproces, der kan danne udgangspunkt for evt. at udvide bopælspligten til flere byer på Bornholm. En udvidelse af bopælspligten vil betyde, at der fremover ikke vil blive muligt at tildele fleksboligtilladelse til en helårsbolig i områder omfattet af bopælspligt; at helårsboliger, der allerede har fleksboligtilladelse, der følger ejeren, ved salg overgå til helårsbolig med bopælspligt. Helårsboliger, som har opnået flexboligtilladelse, der følger boligen, vil ikke blive berørt af en evt. udvidelse af bopælspligten.
- Det foreslås, at høringsprocessen igangsættes i de byer, hvor mindst ti borgere ytrer ønske at blive inkluderet i denne runde af stillingtagen til udvidelse af bopælspligten.
- Administrationen udarbejder en skabelon for, hvorledes en sådan høring kan gennemføres (e.g. lanceringsmøde, diskussionsmøde og en vejledende afstemning). Både fastboende og fleksboligejere skal indgå i høring og afstemning – dog med en separat opgørelse af afstemningsresultat. Afstemning vil foregå elektronisk, evt. med mulighed for afstemningshjælp i Borgerservice, således at også fleksboligejere, der ikke opholder sig på Bornholm og digitalt udfordrede borgere, har mulighed for at deltage. Afstemningerne er vejledende for kommunalbestyrelsens beslutning om udvidelse af bopælspligten
- Høringer og afstemninger, skal foretages over en kort periode, fx over en 2-3 måneders periode i første halvår af 2023. Offentliggørelse af afstemningsresultater sker samtidigt for alle byer, der er en del af processen.
- Det foreslås, at der i de byer, hvor det bliver besluttet at indføre bopælspligt, indføres en frit-lejde periode, hvor boligejere, der gennem det sidste år har brugt deres bolig som fleksbolig (og altså ikke har været folkeregistertilmeldt den pågældende bolig) uden at have søgt om fleksboligtilladelse, vil blive tilbudt at kunne gøre dette.
- Administrationen står for at arrangere ét borgermøde, der lancerer processen pr. by, der indgår i processen samt for afstemningsproceduren. Øvrige lokale debatter er op til borgerne selv at arrangere. Udgifter til borgermøder, afstemningsprocedure samt de nødvendige medarbejderressourcer finansieres med et kassetræk.
2) Det foreslås, at administrationsgrundlaget for fleksboligtilladelser ændres, således at der fremover alene udstedes fleksboligtilladelser, der følger ejeren.
Begrundelse:
Tanken om, at ens by bliver tømt for liv om vinteren, i hverdagene, er skræmmende. At købmanden eller dagligvarebutikken må lukke. At huspriserne stiger så meget, at familier med almindelige indtægter ikke har råd til at bo i mange af de bornholmske byer. Det er næppe den udvikling nogen ønsker for Bornholm. Desværre går udviklingen stærkt i den retning i flere bornholmske bysamfund. I Aarsdale er godt 40% af boligerne nu (2021) ubeboede. I 2018 var det knap 30%. I Sandvig er det over halvdelen af helårsboligerne, der er ubeboede. Også i byer som Rø, Rutsker og Listed går udviklingen mod stadig flere ubeboede huse hurtigt.
De seneste 10 år er antallet af boliger uden cpr-tilmelding steget med 684 boliger, mens antallet af beboede helårsboliger er faldet. Det er absurd i en situation, hvor Bornholm mangler boliger. Årsagen er klar: i 2013 blev reglerne for bopælspligt ændret, så det blev muligt at benytte boliger uden for byskiltene i otte byer som fleksboliger. Og det til trods for, at det jo på mange måder spænder ben for det fælles politiske mål, som har været gældende både for den forrige og den nuværende kommunalbestyrelse, nemlig at vi skal være flere bornholmere.
Bornholm er ikke det eneste sted, hvor der tænkes på at genindføre bopælspligt. Også på Rømø i Tønder kommune og i Hvide Sande i Ringkøbing-Skjern kommune, er man lige nu i færd med at tage skridt til at indføre bopælspligt.
Høringsproces
Det er vigtigt, at der laves en proces, der sikrer lokal debat og gode muligheder for, at borgere og boligejere i de forskellige byer bliver hørt. Vi mener, høringsprocessen skal afsluttes med lokale afstemninger, hvor både beboere og boligejere kan stemme, så alle får en chance for at give deres mening til kende. Afstemningsresultatet skal gøres op både samlet og separat for de to grupper. Af hensyn til såvel borgere, der foretrækker fysisk afstemning, som fx fleksboligejere, der ikke opholder sig på Bornholm på afstemningstidspunktet, bør afstemning kunne ske både fysisk og digitalt, og således, at der kan afgives én stemme pr. helårsbolig.
Det bør bestræbes, at høringsperioden holdes kort, så der er hensyn til den usikkerhed, det måtte betyde på boligmarkedet kommer en hurtig afklaring på den fremtidige status for de forskellige byer, der indgår i processen.
Administration af fleksboligordningen
Mange af de ubeboede boliger har i dag fleksboligstatus, men langt fra alle ubeboede boliger har en fleksboligtilladelse, da det ikke nødvendigvis er alle, der ved, at det er noget, de skal søge om, da bopælspligten ikke håndhæves i områder, der ikke er omfattet af lokalplan 103. Ved indførelse af bopælspligt, foreslår vi derfor en ’frit-lejde’ periode for boligejere, der bruger deres bolig som fleksbolig i god tro.
Administrationsgrundlaget for fleksboliger er aldrig vedtaget politisk. Frem til 2018 var praksis, at tilladelsen fulgte ejeren, det vil sige, at ved salg skal en ny ejer søge på ny, hvis denne fortsat ønsker at benytte boligen som fleksbolig. Siden 2018 er tilladelserne givet til boligen, det vil sige at fremtidige ejere ikke behøver søge igen. En genindførsel af bopælspligten vil betyde, at det ikke længere vil være muligt at opnå tilladelse til at bruge en helårsbolig til fleksbolig. For dem, hvis bolig allerede har fleksbolistatus, der følger ejeren, så vil boligen ved salg overgå til helårsbolig igen. Ejere af helårsboliger, som har opnået flexboligtilladelse, der følger boligen, vil derimod ikke blive påvirket af udvidelse af bopælspligten.
Forventning til omfang af proces og finansiering
Det forventes at højst 15 byer vil ønske at indgå i en proces med drøftelse af udvidelse af bopælspligt. Administrationen sørger for afholdelse af borgermøde med lancering i alle byer, der indgår i processen. Administrationen er også ansvarlig for at afvikle en afstemningsproces i alle de byer, der indgår i processen. Udgifterne finansieres ved et kassetræk.
