Når Enhedslisten stemmer imod udpegning af et bruttoareal for en mulig kommende erhvervspark, som ingen kan vurdere nødvendigheden af, og som ingen aner, hvad skal indeholde, så handler det om anstændighed.
Anstændighed over for de mennesker, der bor og driver erhverv i området, anstændighed i forhold til at sikre, at kommunens knappe ressourcer anvendes klogt og til gavn for kommunens borgere og erhverv.
At udpege sig andre menneskers ejendom som fremtidig ’energipark’, at indlede en proces, der kan føre til et nyt plangrundlag for andre menneskers ejendom uden deres samtykke, at påføre andre mennesker store både trivselsmæssige og økonomiske tab. Dét er i Enhedslistens optik kun noget, der kan forsvares, hvis det er bydende nødvendigt set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv.
At et flertal i kommunalbestyrelsen i disse dage synes at være til sinds at stemme for at gøre netop dette – nemlig slå nogle streger på et kort for et areal på 400 hektar, som rummer andre menneskers hjem, ejendom og erhverv – det er ganske enkelt uanstændighed.
Over det seneste år er troen på brint som en vigtig brik i fremtidens energisystem blegnet kraftigt. Pensionskasser, energitænketanke til stål- og skibsindustrien – ikke bare i Danmark, men også i landene omkring os – ser de største muligheder i at fremme direkte elektrificering.
Fantasier
Denne udpegning af andre menneskers ejendom til en fremtidig energi-erhvervspark er derfor desværre båret frem med afsæt i fantasier om Bornholm som en industriø og som hele Østersøens tankstation med PtX-fabrikker og anden dertilhørende kemisk industri – en fantasi, som tilsyneladende stædigt fastholdes i visse politiske partier og blandt andre centrale aktører.
På borgermødet om energi-erhvervsparken, afholdt i den forgangne uge, fortalte kommunens administration, at man ikke regnede det for sandsynligt, at der ville stå potentielle udviklere af parken klar til at sige hvilke typer af virksomheder, der kunne tænkes at skulle være i en sådan park, eller på anden måde give input til den optimale placering.
Så når et politisk flertal beder kommunens administration om at udpege et bruttoareal for en energi-erhvervspark, så beder de kommunens medarbejdere om at planlægge i blinde, og om at lægge hånd på andre menneskers ejendom uden at nogen bydende samfundsmæssig nødvendighed taler for det. ’En umulig – og utaknemmelig – opgave’, som det blev kaldt på borgermødet.
Det kan ikke forsvares
At bede kommunens medarbejdere om at planlægge for noget, som ingen kan vurdere nødvendigheden af, og som ingen aner, hvad skal indeholde, kan i Enhedslistens optik på ingen måde forsvares.
Slet ikke, når det forringer så mange menneskers trivsel, og når det forringer ejendomsværdien og mulighederne for at drive erhverv for så mange mennesker.
Så når Enhedslisten stemmer imod udpegning af et bruttoareal for en mulig energi-erhvervspark, så handler det ganske enkelt om anstændighed – anstændighed over for de mennesker, der bor og driver erhverv i området, anstændighed i forhold til at sikre, at kommunens knappe ressourcer anvendes klogt og til gavn for kommunens borgere og erhverv.
