Verdens hus brænder – og magthaverne skændes stadig om, hvem der skal tage opvasken. Vi har for første gang nogensinde overskredet 1,5 graders opvarmning, og konsekvenserne er allerede brutale. Klimakrisen har været på den internationale dagsorden siden 1988, men den ene regering efter den anden nægter stadig at gøre, hvad der er nødvendigt.
Grønlands indlandsis smelter hurtigere end nogensinde. Havene stiger, og kystbyer verden over trues af oversvømmelser. Amazonas, verdens lunger, nærmer sig kollaps. Snart vil den udlede mere CO₂, end den optager. Golfstrømmen svækkes. Det kan føre til ekstremt vejr og iskolde vintre i Europa.
Vi er på kanten af uoprettelige forandringer. Hvis vi fortsætter med at prioritere profit over planeten, vil fremtiden blive præget af sult, tørke, klimaflygtninge og økologisk sammenbrud.
Danmark halter bagefter – trods regeringens skåltaler
Vi er længere fremme end mange andre rige lande – men vi lever ikke op til vores egne grønne løfter. Enhedslisten er stolte af at have presset regeringen til at vedtage Klimaloven i 2020 og skubbet den i en grønnere retning. Men vi har fra starten påpeget, at den er fuld af smuthuller og langt fra nok til at vende klimakrisen.
-
Den mangler et reelt CO₂-budget. Vi holder os ikke inden for det, forskerne anbefaler.
-
Den udelader store udledninger. Skibs- og luftfart samt importvarer tæller ikke med i Danmarks klimaregnskab.
-
Den beskytter virksomhedernes profit frem for klimaet. Kapitalinteresser får lov at trumfe nødvendige tiltag.
-
Den skubber reelle reduktioner foran sig. Regeringens “hockeystavs-strategi” satser på teknologier, der endnu ikke findes.
Vi har ikke tid til halve løsninger. Derfor kæmper vi videre for en reel klimalov, der sikrer handling nu – ikke om ti år.
Klimahandling starter nedefra!
Regeringen og erhvervslivet handler ikke af sig selv – presset skal komme fra os.
-
Ægte klimahandling starter hos almindelige mennesker, i fagbevægelsen og i civilsamfundets organisationer og foreninger.
-
Det er her, vi kan mobilisere et folkeligt pres, der tvinger politikere, virksomheder og pensionsselskaber til at tage ansvar.
-
Men hvordan bygger vi den bevægelse – og hvordan fastholder vi presset?
-
Og hvad kan vi konkret gøre her på Bornholm?
DET DISKUTERER VI TIL DEBAT MED VORES FOLKETINGS-MEDLEM OG KLIMAORDFØRER LEILA STOCKMARR!
Lørdag, 15. februar Rønne Bibliotek, Mødesalen Kl. 13:00 – 16:00
Program:
-
Velkomst ved Helle Munk Ravnborg
-
Oplæg ved Leila Stockmarr
-
Workshop: 3 x 10 minutters debatrunder
-
Opsamling og videre arbejde
Temaer i workshoppen:
-
Hvordan bygger vi en stærkere klimabevægelse og skaber et vedvarende folkeligt pres?
-
Hvordan engagerer vi flere mennesker i klimakampen og mobiliserer dem til at lægge pres på politikere og virksomheder?
-
Hvilke metoder virker bedst – demonstrationer, borgerforslag, SoMe-kampagner, civil ulydighed?
-
Hvordan sikrer vi, at klimabevægelsen fastholder momentum og vokser sig stærkere over tid?
-
-
Hvordan kan vi organisere os for den grønne omstilling på Bornholm?
-
Hvad kan vi lære af eksisterende initiativer som Bornholms Havvind og andre energifællesskaber?
-
Hvordan organiserer vi os bedre lokalt og engagerer flere bornholmere?
-
Hvilke fællesskaber og samarbejder kan vi skabe for at drive omstillingen fremad?
-
-
Hvor meget kan vi som forbrugere rykke ved klimakampen – og hvad skal vi kræve af systemet?
-
Hvilken reel indflydelse har vi som forbrugere på klimaet?
-
Er etisk forbrug en effektiv strategi, eller skaber det en falsk følelse af handling?
-
Hvad skal vi kræve af politikere og virksomheder – og hvordan kan vi få dem til at handle?
-
Vi har fem minutter i midnat – men vi kan stadig nå at handle. Spørgsmålet er: Hvordan mobiliserer vi presset – og hvordan fastholder vi det?
Kom til debat – og bliv en del af løsningen!
