På generalforsamlingen satte Enhedslisten sit kandidathold, fejrede fællesskabet og pegede på nødvendigheden af et kommunalt velfærdsoprør.
Der var morgenbrød, fællessang, pænt fremmøde og god stemning, da Enhedslisten Bornholm lørdag den 29. marts holdt sin årlige generalforsamling på Rønne Theater.
Et af de vigtigste punkter på dagsordenen var valget af kandidater til efterårets kommunalvalg.
Ved valget i 2021 fik Enhedslisten Bornholm et kanonvalg – ikke mindst som reaktion på Socialdemokratiets markante svigt af sine vælgere i forrige valgperiode. Det udløste syv mandater i kommunalbestyrelsen. Når denne periode udløber, genopstiller tre af de nuværende medlemmer, mens resten giver stafetten videre for at prioritere familie, arbejdsliv og andre interesser.
Forslaget til kandidathold blev enstemmigt vedtaget:
- Morten Riis, Gudhjem
- Helle Munk Ravnborg, Østerlars
- Sanne Larsen Friborg, Rø
- Jesper Gredsted Smidth, Pedersker
- Emil Boesen, Åkirkeby
- Tine Eriksen, Allinge
- Allan Plemann, Rønne
- Katarina Buyse, Pedersker
Generalforsamlingen besluttede også at støtte tre organisationer med i alt 25.000,- kr.: Global Aktion, Researchkollektivet Redox og Folkebevægelsen mod EU’s lokale afdeling. Økonomien i afdelingen er sund, og der er god luft i budgettet.
Enhedslistens initiativ satte kommunernes økonomi på landkortet
På generalforsamlingen blev det med stolthed fremhævet, at Enhedslisten Bornholm for andet år i træk har taget initiativ til et forslag til KL’s topmøde.
Forslagene har styrket kommunernes forhandlingsmandat over for finansministeren og har samtidig sat øget fokus på den økonomiske virkelighed, som mange kommuner – ikke mindst Bornholm – står i.
I en tid, hvor skoler, ældreplejen, botilbud presses af gentagne besparelser, har det bornholmske initiativ medvirket til at samle kommunerne – stærkere og enstemmigt i kampen for velfærden.
Selvom flere partier har bidraget til debatten, er det med stor stolthed, at folkene i Enhedslisten tænker på, at det var deres forslag, der dannede udgangspunkt for den solidariske bevægelse.
Finansministerens taltrylleri
Men selvom økonomiaftalen udvidede kommunernes forhandlingsramme, trak finansministeriet efterfølgende omtrent samme beløb ud af kommunernes økonomi – og aftalen endte på den måde reelt som et nulsumsspil. Kun kommuner med store driftsoverskud eller fulde kassebeholdninger havde reelt mulighed for at løfte velfærden.
“Det skabte – og heldigvis for det – debat hen over sommeren, så finansministeren fik lejlighed til at spille julemand tidligt på året og dele lidt ekstra midler ud i forbindelse med finansloven. Ét-årigt, naturligvis. Altså lidt som ham, der pifter folks cykler og bagefter storsindet tilbyder at lappe dem,” sagde Morten Riis i sin årsberetning.
Stolthed over fællesskabet
At Enhedslisten Bornholm har formået at sætte gang i en debat, der kan blive starten på et kommunalt velfærdsoprør på tværs af partier og kommunegrænser, vidner om det stærke fællesskab og store engagement i Enhedslistens lokalafdeling – både blandt medlemmer og valgte.
Sammenholdet har gjort, at vi har stået fast i en valgperiode, hvor vi som største parti ofte er blevet forsøgt holdt uden for indflydelse, alene fordi der står Ø ud for vores navne – og hvor flere partier desværre er løbet fra indgåede aftaler. Senest ved årets budgetforlig, hvor idéen om en erhvervspark ved energiøens transformerstation i sidste øjeblik blev presset ind. En energiø, som mange med indsigt i branchen har betragtet som urealistisk i sin nuværende form.
”Netop energiøen – som vi naturligvis bakker op om – er desværre også et godt billede på, hvordan arbejdet i kommunalbestyrelsen ofte har været præget af skyklapper og manglende vilje til at prioritere det nære og det, der giver effekt.
Alligevel har vi forsvaret velfærden, holdt fanen højt i forhold til natur, miljø og klima – og bundet det kommunale, nationale og internationale sammen fra vores lille ø,” sagde Morten Riis i sin tale.
Afslutningsvist mindede han om, hvad der står på spil:
“Vi skal værne om demokratiet, retten til at være uenige og viljen til at finde fælles løsninger. For når institutionerne tales ned og uenighederne pustes op, så står resignationen og venter lige om hjørnet.”
