Det må være en fælles interesse og ambition, at store og vigtige beslutninger, der fastlægger vores energiinfrastruktur de næste mange årtier, ikke skal listes ind af bagdøren, men træffes på et frit, forudgående og informeret grundlag.
Af Morten Riis på vegne af Enhedslistens kommunalbestyrelsesgruppe
Ude i verden opererer man med princippet om, at når en stat for eksempel vil gennemføre et stort infrastrukturprojekt i et område, der tilhører en oprindelig befolkningsgruppe, så skal der foreligge et ‘frit, forudgående og informeret samtykke’ fra denne gruppe. Det er altså ikke nok at opnå samtykke, hvis det ikke hviler på en fri beslutningsproces; hvis det først søges efter, at de vigtige beslutninger er truffet; eller hvis det ikke hviler på et oplyst grundlag.
Det er på mange måder nogle ganske velkendte og sunde principper, som også de mange statslige og kommunale høringsprocesser, der hvert år gennemføres, hviler på – når man ønsker at anlægge et nyt boligområde, udvide en virksomhed eller opføre en energiø.
Eller i hvert fald burde hvile på. For når det handler om de mange beslutninger, der i disse år træffes i forbindelse med omstillingen af energiproduktionen væk fra fossile brændsler og opbygningen af en ny energiinfrastruktur, så tyder noget på, at disse grundlæggende demokratiske principper faktisk ikke efterleves.
Sidste år ved denne tid – den 11. april 2022 – indkaldte Energistyrelsen til en supplerende høring i forbindelse med Energiø Bornholm med et notat om ‘overplantning’, altså det at øge antallet af møller på den samme plads ud over, hvad man normalt ville gøre. Her invitererede man offentligheden i bred forstand og også Bornholms Regionskommune til at indsende holdninger til og bud på, hvilke forhold man ønskede belyst, i forhold til at træffe beslutning om der skulle åbnes mulighed for en øget mølletæthed i forhold til det forestående udbud af Energiø Bornholm.
Det seks sider lange notat fra Energistyrelsen opremser en række emner, man kunne overveje at undersøge for at vurdere den miljømæssige betydning af en sådan ‘overplanting’. Det, som notatet imidlertid ikke siger noget om, er baggrunden for, at ideen om ‘overplanting’ pludselig dukkede op og nødvendiggjorde en supplerende høringsproces. Alt, hvad Energistyrelsen siger i notatet, er, at den i forbindelse med arbejdet med Energiø Bornholm har vurderet, ‘at det er hensigtsmæssigt at holde en dør åben for, at der på et senere tidspunkt kan træffes politisk beslutning om eventuel ‘overplanting’ for havvinden.’
PtX ind af bagvejen?
Det, som Energistyrelsen her fortier, er, at denne vurdering bygger på en såkaldt mini-markedsdialog, som Energistyrelsen udførte i marts 2022, altså forud for udsendelsen af notatet, med såkaldte markedsaktører, altså de selskaber, som kunne tænkes at have interesse i at byde på opførelsen af havvindmølleparkerne syd for Bornholm.
Konklusionerne fra denne mini-markedsdialog kan man læse om, hvis man graver sig lidt dybere ned på Energistyrelsens hjemmeside. Her fremgår det, ‘at der er enighed blandt markedsaktørerne om, at overplantning vil gøre udbuddet mere attraktivt, og at de fleste markedsaktører nævnte muligheden for PtX-produktion i forbindelse med overplanting.’
Hvis vi vender tilbage til principperne om ‘frit, forudgående og informeret samtykke’, så ville et samtykke til overplanting opnået på baggrund af Energistyrelsens høringsnotat nok kunne karakterises som frit. Det vil derimod være langt mere tvivlsomt, om et samtykke opnået på baggrund af Energistyrelsens høringsnotat vil kunne karakteriseres som hverken ‘forudgående’ eller ‘informeret’. For hvis begrundelsen for at ville muliggøre ‘overplanting’ er, at potentielle bydere på opstillingen af havvindmøllerne syd for Bornholm, så vil kunne forvente at kunne etablere PtX-produktion på Bornholm, var det så ikke det, offentligheden skulle spørges om? Og er det overhovedet rimeligt at lave et havvindsudbud, der giver mulighed for overplanting, og således give de såkaldte ‘markedsaktører’ en forventning om, at de vil kunne etablere PtX-produktion i forbindelse med opstillingen af havvindmølleparkerne, hvis man ikke har sikret et ‘forudgående’ og ‘informeret’ grundlag for en beslutning om det ønskværdige i og konsekvenserne af en eventuel PtX-produktion?
Desværre er det ikke kun Energistyrelsen, der med høringsnotatet svigter de grundlæggende demokratiske principper om et forudgående og informeret samtykke. Også den offentlige energiø-debat, som Bornholms Regionskommune har igangsat, senest med borgermødet i Rønne den 30. marts 2023, lader meget tilbage at ønske, når det gælder om at skabe et frit, forudgående og informeret grundlag for drøftelserne om de store energibeslutninger, vi står overfor i disse år. Uanset hvad man måtte mene om PtX, så må det være en fælles interesse og ambition, at store og vigtige beslutninger, der fastlægger vores energiinfrastruktur de næste mange årtier, ikke skal listes ind af bagdøren, men træffes på et frit, forudgående og informeret grundlag. Det er vel i bund og grund det, der kendetegner et demokrati. Evner eller tør vi ikke det, risikerer Bornholm, for nu at bruge Jakob Seerups billede fra en artikel bragt i Tidende i sidste uge, ikke bare at blive et potentielt østersøisk Saudiarabien i energimæssig forstand, men også i demokratisk forstand.
Debatindlægget er bragt i Bornholms Tidens mandag tirsdag d. 18. april 2023
